Tjek på Røgalarmen - RøgalarmPatruljen blev afviklet
i uge 46 - 13.-19. november 2023
I år deltog 6 beredskaber :
Nordvestjyllands Brandvæsen i Skive
Sydøstjyllands Brandvæsen i Hedensted
Hovedstadens Beredskab i Hvidovre
Lejre Brandvæsen i Hvalsø-Kirke Hyllinge
Lolland-Falster Brandvæsen
Bornholms Brandvæsen i Allinge og Nyker/Klemensker
Omkring 1114 boliger blev besøgt. Der blev sat 530 røgalarmer op samt udskiftet 40. Endvidere blev der sat nye batterier i 60, der således fik forlænget deres levetid - dog aldrig ud over 10 år.
I modsætning til tidligere år havde rigtig mange - 201 - en virksom røgalarm, som vi ikke behøvede gøre noget ved.
En væsentlig del af RøgalarmPatruljen er den pressedækning der opnås - og dermed udbredelse af kendskab til vigtigheden af røgalarmer. Der har været 83 presseomtaler og hertil kommer 90.000 medlemmer af grupper på sociale medier.
Tak for i år - RøgalarmPatruljen er på farten igen i uge 46 i 2024.
RøgalarmPatruljen finansieres af TrygFonden og de deltagende beredskaber.